Bridging the Gaps

På mit arbejde på Københavns Universitet har jeg været involveret i at etablere blogs for rektor/prorektor og blogs, der skulle danne grundlag for debat om større tiltage på universitetet som fx en ny strategi og fusionen mellem Københavns Universitet, KVL og Danmarks Farmaceutiske universitet (se http://blogs.ku.dk/).

Blogs’ne er blevet ok modtaget af det - lettere sammenspiste - danske blogmiljø, men universitetsbefolkningen i form af forskere og studerende har ikke taget dem til sig som en kommunikationskanal.

Det kan der være mange grunde til, fx:

• emnerne er ikke relevante nok
• manglende fortrolighed med teknikken
• blufærdighed holder folk fra at kommentere

Disse tre problemer kan ikke løses i blog-regi, men jeg tror i virkeligheden, at der er et endnu større problem:

Folk ved ikke, hvad de skal på bloggen og hvad deres indlæg/kommentarer bliver brugt til.

Det er i bund og grund superbanalt, men ikke desto mindre er det for mig at se den hyppigste årsag til den manglende aktivitet i mange online communities (når man ser bort fra fx de tre ovenstående).

Det slog mig fornylig, at problemet minder meget om de problemer, som studerende har med at skrive opgave. De mangler simpelthen at kunne se formålet med opgaven og den sammenhæng som opgaven senere skal indgå i. Det er nøjagtig samme problem brugere af blogs’ne på http://blogs.ku.dk har: Hvilket formål tjener det, at de bidrager til bloggen?

Inden for skrivepædagogikken taler man om, at studerende skal have en god “task representation” eller opgaveforståelse, og det er det samme, brugerne af en blog skal tilvejebringes. Derfor skal det klart fremgå af både de enkelte indlæg og en eventuel generel tekst på bloggen, hvad kommentarer bruges til. Det er altså en indstilling eller holdning til læserne/brugerne af bloggen som skal gennemsyre hele bloggen. Ellers er det uklart, hvad kommentarer skal gøre godt for, og så ender man med mere eller mindre ligegyldige kommentarer om ordvalg (i sig selv ikke en ligegyldig kommentar, men når der ikke rigtig er andre, er det tydeligt, at indlægget/bloggen ikke i tilstrækkelig grad inviterer til kommentarer!).
Jeg vil i den kommende tid prøve at prædike det for universitetets bloggere og håber at kunne rapportere større aktivitet.

Og damn - nu var jeg ved ikke at tage min egen medicin:

Hvad siger I retorikfolk, som læser denne blog? Tror I begrebet task representation kunne være omdrejningspunkt for at “opdrage”/”oplære” blogsskribenter til at invitere til interaktion??

• Leave a comment...